Aberne

Aberne handler om Nick Bent Hildegaard, som er et potrygende fuck-up, der leder efter sin forsvundne kammerat, Jonathan. Det gør han sammen med vennen, Mateus, og veninden, Liv. Nick kommer i kontakt med en radikal dyreværnsgruppe, der kendte Jonathan. Og herfra ruller snebolden, indtil den til sidst er ude af kontrol.

Aberne er anden del af serien Genstart, en ungdomskrimi i seks bind, skrevet af tre forfattere. De to andre er:
Ina Bruhn, der har skrevet bind 1: Gennem nattens gader og bind 4: Under englens vinger.

Caroline Ørsum, der har skrevet bind 3: Den røde sofa og bind 6: Sporene ender.

TEKSTUDDRAG

”Du skal i øvrigt nok snart få nogle penge af mig,” sagde jeg pludseligt. Jeg var ikke engang selv rigtig forberedt på, at jeg ville nævne det.”
”Nå, ja. Jeg har betalt Tobias.”
”Jeg tager et job i sommerferien. Jeg kender én på Riz Raz, som siger, at de skal bruge en tjener.”
”Riz Raz? Restauranten, der? Sådan et vege-sted, er det ikke?”
”Nemlig.”
”Når du på et eller andet tidspunkt bliver rigtig træt af bulgur og couscous og salat med feta-terninger i, så giver jeg en bøf.”
”På Jensen’s? Så spiser jeg sgu bare brødcroutonerne, hvis det er o.k.?”
”Sådan et stort svin af en 400 grams oksedreng, du. Det er det, du har brug for. Det er sgu en lille smule kællinge-agtigt med alle de grøntsager.”
”Sig det ikke til Aberne,” sagde jeg og lavede store, bange øjne.
”Jeg vil kraftedme vædde på, at Aske-drengen æder nakkekoteletter i smug.”
”Aske æder kun selleri.”
”Fuck selleri, din øko-spasser. Aske sidder fandme derhjemme og onanerer med et stort stykke selleri oppe i rumpen.” Han lukkede øjnene og begyndte at stønne. ”Selleri, mh, mh, fuck ja, mand.”